Martin Andersen Nexø "En Duel".

Allan Nordmark - Illustrationer til novellen.

Af Nina Hobolth

Interiør: En mand med briller, pen i skjortelommen og kniv i hånden spiser smørrebrød. Han sidder ved et bord med ternet dug, fad med mad, øl i flaske og glas. Der er hverken højt til loftet eller langt til pigen i baggrunden, for tegningen giver et close-up af den unge journalist, novellens brushoved. Her vises en mand i bevægelse: Han taler ivrigt og energisk, mens han på samme tid skærer i sin mad. De mange overlappende linjer omkring hånden, der holder kniven, udstråler aktivitet. Sidder manden med en kniv eller et stikvåben?

Bag journalisten ses profilen af en ung kvinde med hestehale. Vi møder hende igen senere, tegnet i fuld figur på en barstol, flot og fristende med hvepsetalje, smækker bagdel og lange ben. Frk. Blom (som hun hedder) er det feminine indslag i en rigtig herremiddag, - en rolle, der både er flirtende og alvorlig. Det udtrykkes bl.a. ved det smarte cocktail-glas og den melankolske attitude med hånden ved kinden.

I den tredje tegnede scene er det den bedrevidende sagfører, der lægger sin hånd på den unge journalists skuldre. Den tunge skikkelse med det sorte slips og den kødfulde næse står solidt ved siden af den siddende spinkle ungersvend, hvis slanke hals og stritører står i kontrast til sagførerens store hoved og runde kinder.

De tre tegninger suppleres med syv grafiske tryk. Hvor tegningerne er øjeblikscener med en rumlig dybde og fortættet stemning, er de syv tryk mere tvetydige og fungerer ikke på samme måde som illustrationer til en handling, men som symboler på en tilstand. Der er bybilledet med de anonyme skikkelser, der haster forbi på gaden; der er en "mild" akvatinte af en læsende kvinde; to raderinger af gående kvindeskikkelser med indkøbskurve i et bymiljø samt en radering med to kvinder, hvoraf den ene kigger ud på beskueren, mens den anden har slået blikket ned. Denne opremsning skal illustrere hvordan Allan Nordmark har valgt at illustrere Nexøs novelle med billeder, der viser kvinders (gådefulde?) færden.

Novellen handler i høj grad om mænds forhold til kvinder, de tvetydige eller løfterige møder, skuffelser og nederlag. "Cherchez la femme!" siger et gammelt ordsprog, - og på tværs af diskussionerne mand og mand imellem om ære, hævn og frygt, - så er det dog kvinden som årsag, der driver mændene ud i forskelligartede situationer novellen igennem.

Allan Nordmark bærer en stor kunsthistorisk tradition videre i sine illustrationer. Den figurative beherskelse, stregen og skraveringen, linjerne, der præciserer det hvide ark, perspektiv og dybde, fylde i figurerne og drama i situationerne: Her er både linjer tilbage til Aksel Jørgensens grafiske skole og figuropfattelse, og til den følgende generations - Palle Nielsens og Dan Sterup-Hansens - svimlende rumlighed.

Allan Normarks illustrative tegning føles ikke gammeldags, men som en helt nærværende visuel uddybning af novellens univers. Og den psykologiske skildring i de tegnede figurer får mig til at tænke på George Grosz' og Otto Dix' hudflettelse af det bedre borgerskab, - tilsat "lidt Picasso".

For det er jo den karske og ganske brutale virkelighed, Nexø har skildret i sin novelle. Og som Allan Nordmark med sine bidrag har valgt at gøre både konkret og symbolsk, via den store variation af udtryk. Indramningen ved novellens begyndelse (titelbladet) af en Eva/kvinde­skikkelse modsvares ved novellens slutning af den skyldbetyngede Adam/mand, hvis dødsangst, panik og egensindighed viser sig at føre til mord og ulykke. Dette er én af mange fortolkningsmuligheder, som kunne udledes af illustrationerne til "En duel".

De er ikke sort-hvide i betydningen enten-eller, men rummer i deres visuelle udtryk flertydige udsagn om den menneskelige hverdag, om følelser og begær, om magtstrukturer og sårbarhed. Det er en flot parallel til Nexøs rige prosa, hvor der også findes skift i personernes adfærd, motiver og selvforståelse.